USA: Indlysende infiltration af Kashmir

Lyt til artiklen

Guerillaer fortsætter med deres infiltration på den anden side af den kontrollinje, der adskiller den pakistanske fra den indiske del af Kashmir-provinsen. Det siger den amerikanske viceudenrigsminister Richard Armitage, der i øjeblikket besøger området. »Jeg kan sige, at de forsikringer, som jeg fik, da jeg sidst var her sidst i juni, ikke har ændret sig. Og der er nogle indlysende infiltrationer henover kontrollinjen, men vores venner i Pakistan har forsikret mig om, at det ikke er noget, som Pakistan står bag«, sagde Armitrage. Den amerikanske viceudenrigsminister, der er på sin anden tur til området i år, mødte lørdag Pakistans leder, general Musharraf. Fredag var Richard Armitrage i Indien. Målet for den amerikanske mission er en afspænding af situationen mellem de to nabolande og atommagter, der til sammen har opmarcheret en million soldater langs den fælles grænse. Den spændte situation begyndte, da et attentat mod det indiske parlament dræbte 14. Inderne mener, at pakistanerne står bag, men de afviser dette. Otte dræbt, 20 såret i Kashmir I den omstridte primært muslimske Kashmir-provins har formodede oprørere natten til lørdag dræbt otte muslimske landsbybeboere, iblandt tre kvinder, oplyser politiet. »Hændelsen skete nær Thanamandi-området i Rajouri-distriktet. Otte blev dræbt«, meddelte en polititalsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters. Senre lørdag blev tyve mennesker meldt såret efter at formodede oprørere kastede en granat mod en sikkerhedspatrulje syd for den indiske sommerhovedstad i Kashmir, Srinagar »Granaten ramte ikke sit mål, men eksploderede på gaden, hvilket sårede 20 mennesker«, meddeler en talsmand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her