Myndighederne i den indiske delstat Madhya Pradesh har evakueret omkring 12.000 mennesker, efter at kraftig monsun-regn har fået en dæmning til at lække. Den 80 år gamle Ahmadpur dæmning begyndte at lække fredag aften, blot to dage efter at en anden gammel dæmning i området brød sammen. 100 mennesker frygtes dræbt, men indtil videre har politiet kun bjærget 25. Selv om den nye læk er mindre, har politiet evakueret godt 12.000 mennesker fra de 12 landsbyer udenom dæmningen, mens myndighederne udbedrer skaden. Trænger til reparation Ahmadpur dæmningen er en af 832 mindre dæmninger af beton og jord, der bruges til at opsamle vand til kunstvanding af jorden i Madhya Pradesh. Mindst hver ottende af disse bygningsværker trænger til omgående at blive repareret, siger embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters. Siden af midten af juli har oversvømmelser, jordskred og sygdom i monsunens kølvand kostet op mod 1.000 mennesker livet i det østlige Indien, Nepal og Bangladesh.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























