Otte er søndag morgen dansk tid blevet dræbt, da amerikanske og britiske krigsfly angreb en række installationer i nærheden af byen Basra, ca. 500 kilometer syd for den irakiske hovedstad, Bagdad. En talsmand for det irakiske militær beskylder de to lande for at angribe civile mål. Trussel mod sikkerhed Amerikanernes svar er, at angrebene var rettet mod luftforsvarssystemer, som truede sikkerheden i den såkaldte flyveforbudszone i det sydlige Irak. Irak fastholder, at det var civile installationer, der blev angrebet. 'En ny forbrydelse' »De kriminelle amerikanere og briter har begået en ny forbrydelse imod vort stolte og stærke folk, da deres krigsfly bombarderede civile installationer i Basra-provinsen. Missilbatterier og antiluftforsvaret tvang fjendens fly til at flygte til deres baser i Kuwait og Saudi-Arabien«, sagde talsmanden ifølge det irakiske nyhedsbureau INA.
Irak: USA og Storbritannien dræber civile
Lyt til artiklen