På trods af social- og ligestillingsminister Henriette Kjærs (K) udtalelse om, at Danmark skal gå på listesko i sagen om den forestående stening af en nigeriansk kvinde, Amina Lawal, øges presset på Nigerias regering. Flere lande protesterer mod dommen over den 31-årige kvinde, hvis forbrydelse er, at hun har fået et barn uden for ægteskab, men endnu vil det danske EU-formandskab ikke tage sagen op over for de nigerianske myndigheder af frygt for at skade Amina Lawal frem for at gavne på et tidspunkt, hvor hun stadig har flere appelmuligheder. Imod dødsstraf »EU-landene vender sig klart imod anvendelse af dødsstraf i det hele taget. Jeg er ikke i tvivl om, at alle anstændige mennesker må tage stærkt afstand fra et retssystem, der ydermere anvender stening til at eksekvere dommen«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Ritzau. »Det er vores foreløbige vurdering, at vi lige nu risikerer at skade Amina Lawal, hvis vi fra EU-side tager sagen op med de nigerianske myndigheder«, forklarer han. Til forskel fra Danmark har Sverige reageret direkte over for Nigeria. Udenrigsminister Anna Lindh (S) udtrykte i går stor vrede, og hun har sendt et brev til den nigerianske regering. England har taget direkte kontakt med Amina Lawals advokater. I Frankrig reageres der med dyb bekymring. En talsmand for det franske udenrigsministerium sagde i går, at Frankrig appellerede til de nigerianske autoriteter om at stoppe steningen. Talsmand bekymret En talsmand for EU-kommissionen udtrykte tirsdag sin bekymring over dødsdommen og meddelte, at kommissionen sandsynligvis vil tage sagen op over for den nigerianske regering. »Vores position i forhold til dødsstraf er helt klar og utvetydig«, sagde EU-talsmanden Michael Curtis ved en pressebriefing. I Danmark kræver både Venstres udenrigsordfører, Troels Lund Poulsen, og Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Peter Skaarup, handling. »Alle diplomatiske midler skal om nødvendigt tages i brug for at stoppe de barbariske henrettelser af kvinder, som intet forkert har gjort«, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau. Peter Skaarup opfordrer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at gå ind i sagen. »Jeg vil i Folketinget have Anders Fogh Rasmussen til at tage stilling til, om det skal være den danske regerings politik at gå på listesko over for steninger«, siger Peter Skaarup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























