Irak: Abu Nidal begik selvmord

Lyt til artiklen

Den palæstinensiske guerilla-leder Abu Nidal begik selvmord for at undgå at blive anholdt. Det meddelte Iraks efterretningschef i dag på en konference, hvor han også fortalte, at Abu Nidal var på lønningslisten hos et endnu ikke navngivet land. Da liget af den palæstinensiske oprørsleder Abu Nidal blev fundet i mandags sluttede en sag, som de irakiske efterretningstjenester ellers havde håbet kunne slutte foran en domstol. Modtog penge fra unavngivet land Abu Nidal begik i følge det britiske nyhedsbureau Reuters selvmord, kort før det Irakiske politi ville have anholdt ham. I lejligheden fandt politiet falske pas, våben og billeder af Abu Nidals guerilla-hær. Politiet fandt også en række kodede beskeder, som beviser, at Abu Nidal modtog penge fra et endnu ikke navngivet land. Brød med PLO Den afdøde guerillaleders rigtige navn var Sabri al-Bana, og han var leder af Fatah-Det Revolutionære Råd, en gruppe, som brød med PLO i 1974, fordi PLO var for moderat. Nidals gruppe anses for at stå bag mellem 10 og 20 angreb i mange forskellige lande, hvor hundreder er blevet dræbt, deriblandt PLO-folk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her