Canadas premierminister stopper

Lyt til artiklen

Canadas stærkt kritiserede liberale premierminister, Jean Chretien, meddeler, at han ikke stiller op ved parlamentsvalget i 2004. Dermed har han bøjet sig for stigede pres fra sit regerende Liberale Parti om at træde tilbage og overlade partiets ledelse til yngre kræfter. »Jeg bliver på min post, til min mandatperiode løber ud, og stiller ikke op i 2004«, sagde Jean Chretien overraskende under et møde med ledende partimedlemmer. Den 68-årige Chretien tilføjede, at han også vil forlade ledelsen i Det Liberale Parti. Parti splittet Hans meddelelse kom samtidig med, at Chretiens ledelse af partiet er draget i tvivl af hans tidligere finansminister, Paul Martin. I sin meddelelse henviste han til revnerne i partiet. »I sommer har vi ikke fokuseret på at regere. Vi passer ikke vores arbejde. Det bryder canadiere sig ikke om. Ingen her i rummet føler sig tilpas. Jeg gør i hvert fald slet ikke«, sagde han. Erfaren politiker Meddelelsen var afslutningen på ugers spekulationer over, hvad Chretien - hvis popularitet i takt med partiets var faldet markant i de seneste meningsmålinger - egentlig havde tænkt sig. Chretien er 68 år og er en af canadisk politiks mest erfarne politikere. Han har ført det Liberale Parti til tre på hinanden følgende valgsejre, og afviste at træde tilbage under et opgør med Paul Martin i begyndelsen af juni.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her