Snesevis af israelske kampvogne og bulldozere rykkede tidligt i morges ind i selvstyrebyen Beit Lahiya i den nordlige del af Gaza. Under indrykningen affyrede de israelske soldater tunge automatvåben og dræbte en palæstinensisk politibetjent. Ifølge vidner rykkede 30 kampvogne ind i byen Beit Lahiya og så tæt som til udkanten af Jabalya-flygtningelejren, der er en af de militante palæstinenseres højborge. Palæstinensisk betjent dræbt Vidner oplyser til det britiske nyhedsbureau Reuters, at de israelske soldater kun mødte sporadisk modstand, da de gennemførte husundersøgelser i jagten på våben og eftersøgte palæstinensere. Aktionen kostede en palæstinensisk politibetjent livet, mens to andre palæstinensere blev såret. Efter søndagens selvmordsaktion i Israel, der kostede ni mennesker livet, har Israel gentagne gange truet med at slå til mod den militante palæstinensiske gruppe Hamas, der benytter Gaza som base for sine operationer. Palæstinensere afviser Israelsk freds-forsllag Aktionen i Gaza kommer efter, at de militante palæstinensiske grupper Hamas og Islamisk Jihad, i aftes afviste et israelsk forslag, der skulle bringe næsten to års voldelige sammenstød til ophør. Forslaget blev fremlagt af den israelske forsvarsminister, Binyamin Ben-Eliezer, der mandag aften mødtes med den palæstinensiske indenrigsminister, Abdel Razaq al-Yahya. Her tilbød Ben-Eliezer en israelsk tilbagetrækning fra Gaza, hvis palæstinenserne vil slå ned på palæstinensiske grupper. Også den palæstinensiske ledelse tøver med at acceptere planen, idet de tvivler på, om tilbagetrækninger, som ikke er altomfattende, kan være effektive.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























