De ansatte i Sydafrikas største mineselskab bliver nu tilbudt gratis aids-medicin af deres arbejdsgiver, Anglo American. Selskabet forsøger på den måde at dæmme op for aids-sygdommen, der truer Sydafrikas økonomi på livet. Hver frem ansat har aids Anglo American er Sydafrikas største arbejdsgiver, og virksomheden vil forsøge at afbøde de negative konsekvenser på selskabets egen økonomi af aids-sygdommen. Hver femte af mineselskabets 134.000 ansatte er således konstateret hiv-positive. Omkostninger stiger pga. sygdommen Ifølge selskabets egne oplysninger til den britiske avis Financial Times betyder udgifterne i forbindelse med de ansattes sygdom, at produktionsomkostningerne stiger med ekstra 40 til 50 kr. for hver eneste ounce guld (ca. 32 gram), der brydes i minerne. Det dækker over udgifter i forbindelse med sygefravær, hospitalsophold og oplæring af erstatningsarbejdskraft. En ounce guld handles til ca. 2.400 kr. på finansmarkederne. Pris mindst 18 mio. Anglo American regner med at købe og fordele aidsmedicin for mellem 18 og 36 mio. kr. i det første år. Det skal ses i forhold til, at det koster mellem 6.000 og 15.000 kr. om året at behandle en patient. Håbet er også, at andre virksomheder vil følge i Anglo Americans fodspor. Tidligere har bilfabrikken BMW indledt en tilsvarende praksis. 30 pct. positive i 2005 Fremskrivninger forudser, at 30 procent af den erhvervsaktive befolkning vil være hiv-positive i 2005, hvis der ikke gøres noget nu. På lidt længere sigt truer sygdommen også med at gøre indhug i fremtidens forsørgelsesgrundlag. Forleden advarede Sydafrikas største finansvirksomhed Old Mutual om, at de kraftigt stigende forsikringsudbetalinger som følge af dødsfald risikerer at udhule befolkningens pensionsopsparing i selskaberne de næste 10 år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























