Om nogle få uger kan den narkodømte danske kaptajn Jens Peder Madsen igen sætte foden på dansk jord. De amerikanske myndigheder har efter flere års tøven underskrevet en dansk udleveringsbegæring, og dermed er det nu en kendsgerning, at Jens Peter Madsen kan forlade USA, hvor han har siddet fængslet i 13 år for kokainsmugling. »Alle formaliteter er langt om længe ryddet af vejen og alle underskrifter på plads. Det eneste, vi venter på nu, er, at en dansk repræsentant tager over og henter ham med hjem«, siger Jens Peter Madsens danske advokat, Peter Bang-Olsen. Idømt 21 års fængsel Jens Peter Madsen blev taget på fersk gerning af den amerikanske kystvagt i 1989, da han som kaptajn på coasteren Nerma forsøgte at smugle flere tons kokain fra Sydamerika til USA. Jens Peter Madsen blev efterfølgende idømt 21 års fængsel og har i adskillige år forgæves forsøgt at få lov at afsone straffen i et dansk fængsel. Det har amerikanerne hidtil nægtet med henvisning til, at Jens Peter Madsen ikke har været samarbejdsvillig nok. Har afskrevet ni mio. kr. Først da den nu 76-årige danske kaptajn gik med til at afskrive sig retten til et beløb på ni millioner kroner, der befandt sig på en schweizisk konto - i øvrigt i hans kones navn - kom der skred i sagen. Det store spørgsmål er nu, om Jens Peter Madsen kan regne med at blive sat på fri fod, når han ankommer til Danmark. Ifølge hans danske advokat bør de 13 år, han har afsonet i USA, mere end udligne den straf, en dansk domstol vil 'oversætte' den amerikanske dom til. Advokat: Han bør løslades »Jeg kan ikke forestille mig andet, end at Jens Peter Madsen vil blive løsladt, så snart han sætter foden på dansk jord«, siger Peter Bang-Olsen. Nyborgs vicepolitimester Hans Henrik Borg bekræfter, at Nerma-kaptajnen er på vej hjem, men vil ikke gisne om, hvorvidt afsoningen skal fortsætte herhjemme. »Det bliver helt og aldeles op til retten at afgøre det spørgsmål«, siger Hans Henrik Borg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























