Den tyske kansler, Gerhard Schröder, som er bagud i meningsmålingerne, indledte mandag sin valgkamp tre uger tidligere end oprindelig planlagt. Selv kaldte han valgkampen "den hede fase" i bestræbelserne på at generobre posten som regeringschef ved forbundsdagsvalget den 22. september. Det var egentlig Schröders plan at vente til sidst på måneden med at skyde valgkampen i gang, men den svindende støtte til hans regerende socialdemokrater (SPD) fik ham til at fremskynde kampagnen. Ifølge de fem førende tyske opinionsinstitutter har Schröders SPD tilslutning fra mellem 33,4 og 36 procent. Men partiet overgås af den konservative udfordrer Edmund Stoibers kristeligt-demokratiske alliance (CDU/CSU), som scorer mellem 38,2 og 42 procent hos vælgerne.
Schröder indleder valgkamp i god tid
Lyt til artiklen