Svensk Folkeparti stiller flere krav til indvandrere

Lyt til artiklen

Hvis udlændinge i fremtiden skal have lov til at blive i Sverige, må de lære sproget og finde sig et arbejde. Sådan lyder det svenske Folkeparti's leder Lars Leijonborg's fremtidsønsker. Det svenske Folkepartis krav til indvandrere har rejst skarp kritik hos flere svenske politikere, der sammenligner partiet med det Danske Folkeparti. »At stille det her krav er et meget vigtigt signal, nemlig at hvis man vil blive i Sverige, så bør man lære sig det sprog, som de fleste i landet taler« mener Leijonborg og kalder enhver sammenligning med det Danske Folkeparti for grov. Ud over at stille krav til indvandrernes svenskkundskaber foreslår partiet også, at der kun gives opholdstilladelse til udlændinge, hvis arbejdskraft er efterspurgt. Når der ikke længere er arbejde, får indvandrerne tre måneder til at forlade landet, hvis det står til Folkepartiet. Socialdemokratiet enig i krav til sprogkundskaber En af partiets hårdeste kritikere er den svenske statsminister, Göran Persson, der er stærk uening i det svenske Folkepartis udlændingepolitik. I Danmark er tonen en anden og Leijonborgs krav til indvandrernes sprogkunnen bifaldes. »Skal integrationen lykkes, så gavner det at kunne landets sprog«, siger folketingsmedlem Lars Kramer Mikkelsen (S) til det svenske nyhedsbureau TT.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her