EU har lørdag hyldet det tyrkiske parlament, der tidligere på dagen vedtog en række banebrydende demokratiske reformer, blandt andet afskaffelsen af dødsstraf i fredstid, tilladelse til at undervise i kurdisk sprog, samt tv- og radioudsendelser på kurdisk. I en erklæring fra EU-kommissionen hedder det, at reformpakken er 'et væsentligt signal om beslutsomheden blandt flertallet af de politiske ledere i Tyrkiet henimod en harmonisering tíl værdier og normerne i EU'. Øger mulighed for optagelse Den tyrkiske hensigt med reformpakken, der udgør en markant ændring af flere års politik, er at øge landets muligheder for optagelse i EU. Tyrkiet vil have EU til at sætte en dato for forhandlinger om EU-medlemskab - gerne i slutningen af året. EU-kilder: Ro på nu Men kilder i EU siger til BBC, at Tyrkiet nok ikke skal regne med, at det kommer til at gå så stærkt. Indretningen af den tyrkiske regering er meget anderledes end de andre ansøgerlande, hedder det, har ikke den samme grad af troværdighed, ligesom der efter EU's smag fortsat er for meget magt i hænderne på militæret og sikkerhedsstyrkerne. Meldingen fra EU er desuden, at man vil afvente virkeliggørelsen af reformpakken. 'Knæfald for kurderne' Den endelige vedtagelse af pakken kom i stand efter et maratonmøde i det tyrkiske parlament. Kun præsidentens underskrift mangler nu for at ophøje pakken til lov. Nationalistiske kræfter er kraftigt imod pakken, som de opfatter som et knæfald for de kurdiske oprørere og deres lange kamp for selvstændighed i det sydøstlige hjørne af landet. Ecevit: Godt dødsstraffen er væk Den pressede tyrkiske præsident Bülent Ecevit sagde efter afstemningen, at han var meget tilfreds med, at døren til EU var i færd med at åbne sig for tyrkerne. »Vi er glade for, at dødsstraffen er afskaffet i Tyrkiet«, sagde Ecevit. Godt nyt for Öcalan Dødsstraffen afløses af fængsel på livstid. Den ændring redder de mange dødsdømte i de tyrkiske fængsler, heriblandt den tidligere kurdiske leder, Abdullah Öcalan. Per Stig: Et fremskridt Udenrigsminister Per Stig Møller siger, at reformpakken lyder 'som et godt fremskridt'. »EU-landene er af den tyrkiske regering blevet stillet en nærmere redegørelse i udsigt på mandag. Det ser vi naturligvis frem til«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en kommentar til det tyrkiske parlaments beslutning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























