Tyrkiet er rykket et historisk skridt nærmere det eftertragtede medlemskab af EU. Efter en 22 timer lang debat i det tyrkiske parlament lørdag, afskaffede Tyrkiet dødsstraffen og gav en lang række indrømmelser til landets mindretal, kurderne. Dermed forsøger Tyrkiet at fjerne de værste pletter fra landets image. Så sent som i foråret besøgte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) Tyrkiet og gentog her det europæiske mantra: Menneskerettighederne skal forbedres, ellers kan I glemme alt om at komme med i EU. Nu har Tyrkiet så spillet bolden tilbage til EU. Få kommentarer til reform Men det er meget få formuleringer, som det danske EU-formandskab indtil videre har valgt at ofre på de tyrkiske politikeres store indrømmelser. »Reformpakken lyder klart som et godt fremskridt. EU-landene er af den tyrkiske regering blevet stillet en nærmere redegørelse i udsigt på mandag. Det ser vi naturligvis frem til«, udtaler udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en pressemeddelelse: »Derefter vil reformpakken indgå i EU-kommissionens arbejde med at lave en samlet vurdering af Tyrkiets EU-tilnærmelse. Den samlede vurdering vil blive offentliggjort til oktober«, udtaler Per Stig Møller. Ros fra kommissionen I en erklæring fra EU-kommissionen hedder det, at reformpakken er 'et væsentligt signal om beslutsomheden blandt flertallet af de politiske ledere i Tyrkiet henimod en harmonisering tíl værdier og normerne i EU'. Kun nationalisterne sagde nej I Tyrkiet beskrives stemningen derimod som nærmest euforisk. Kun Nationalistpartiet stemte nej og dermed blev det 256 stemmer for reformen, mens kun 12 sagde nej. Tyrkiske forventninger Tak, skrev den tyrkiske avis Sabah. En anden avis tog et endnu længere skridt: Nu er det EU's tur. Tyrkiet har skrevet til EU om, at man hen mod årets slutning forventer at få en dato for, hvornår forhandlingerne kan begynde. EU-kilder: Ro på nu Men kilder i EU siger til BBC, at Tyrkiet nok ikke skal regne med, at det kommer til at gå så stærkt. Indretningen af den tyrkiske regering er meget anderledes end de andre ansøgerlande, hedder det, har ikke den samme grad af troværdighed, ligesom der efter EU's smag fortsat er for meget magt i hænderne på militæret og sikkerhedsstyrkerne. Meldingen fra EU er desuden, at man vil afvente virkeliggørelsen af reformpakken. 'Knæfald for kurderne' Den endelige vedtagelse af pakken kom i stand efter et maratonmøde i det tyrkiske parlament. Kun præsidentens underskrift mangler nu for at ophøje pakken til lov. Nationalistiske kræfter er kraftigt imod pakken, som de opfatter som et knæfald for de kurdiske oprørere og deres lange kamp for selvstændighed i det sydøstlige hjørne af landet. Ecevit: Godt dødsstraffen er væk Den pressede tyrkiske præsident Bülent Ecevit sagde efter afstemningen, at han var meget tilfreds med, at døren til EU var i færd med at åbne sig for tyrkerne. »Vi er glade for, at dødsstraffen er afskaffet i Tyrkiet«, sagde Ecevit. Godt nyt for Öcalan Dødsstraffen afløses af fængsel på livstid. Den ændring redder de mange dødsdømte i de tyrkiske fængsler, heriblandt den tidligere kurdiske leder, Abdullah Öcalan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























