Det var den iranske regering, der organiserede det bombeattentat mod et jødisk medborgerhus i Buenos Aires for otte år siden, der dræbte 85 mennesker. Derefter betalte Iran Argentinas daværende præsident Carlos Menem 10 millioner dollar for at forhindre, at sammenhængen blev afsløret. Det er hovedindholdet af en 100 siders vidneforklaring fra en afhoppet, højtstående iransk efterretningsagent, som det amerikanske dagblad New York Times har fået af argentinske embedsmænd, der er utilfredse med, at sagen ikke er blevet opklaret endnu. Beviser er forsvundet, visse ting er ikke blevet efterforsket. og vidner er blevet truet eller har modtaget bestikkelse. Indflydelsesrig Ifølge den afhoppede efterretningsagent Abdolghassem Mesbahi fik Menem, der var præsident fra 1989 til 1999 også før sin præsidenttid økonomisk støtte fra ayatollahstyret i Teheran. Det plejede ham som en god kontakt, fordi han var en indflydelsesrig politiker, og fordi han med sin syrisk-libanesiske baggrund blev anset for at hade jøder lige som ayatollaherne. Menem, der igen forsøger at blive Argentinas præsident, har været indblandet i adskillige skandaler og har for kort tid siden overstået seks måneders husarrest for at have været indblandet i ulovlig våbensmugling, da han var præsident. Men bombeattentatet på de jødiske medborgerhus har hele tiden hjemsøgt ham som et symbol på den mangel af ansvarlighed, der i de seneste måneder har bragt landet på ruinens rand. Ingen kommentarer Menem har afvist at udtale sig til det amerikanske dagblad, men hans tidligere stabschef Alberto Kohan siger, at anklagerne mod Menem skyldes, at han igen forsøger at blive præsident. Embedsmænd i Teheran har totalt afvist, at Iran var indblandet i attentatet. Den iranske agent, der hoppede af i Tyskland i 1996 og nu er under tysk beskyttelse, mødtes med argentinske politifolk i Tyskland i 1998 og igen i Mexico i 2000, hvor han fortalte, hvad han vidste. Både tyske og argentinske embedsmænd betegner ham som et troværdigt vidne, der har givet Tyskland værdifulde oplysninger om iranske terrorhandlinger i Europa. Han hoppede af, fordi han ikke ville være med til efterretningstjenestens mord på iranske intellektuelle.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























