Græsk politi har lørdag anholdt endnu to formodede medlemmer af terrorgruppen 17. november. De to er anholdt på ikke nærmere angivne steder uden for Athen og er nu blevet fløjet til hovedstaden til forhør. Det græske politi har dermed anholdt otte formodede medlemmer af terrorgruppen, der siden 1975 har stået bag 25 drab. Lederen anholdt Fredag sagde politiet, at det har anholdt den formodede leder af gruppen, den yderligtgående venstrefløjsmand Alexandros Giotopoulos. Giotopoulo og hans franske kone - er ved at blive udspurgt af politiet, skriver Reuters. »Vi meddeler, at i dag (fredag) er den mand, der betragtes som lederen af terrororganisationen 17. november - Alexandros Giotopoulos blevet arresteret og ført for anklagemyndigheden«, lød det fra en polititalsmand på en pressekonference. Første anholdelser nogensinde Indtil for nylig er det aldrig lykkedes græsk politi at anholde nogen fra gruppen, der er imod NATO og EU og desuden antiamerikansk, antityrkisk, stærkt nationalistisk og antikapitalistisk. 17. November blev for alvor kendt, da gruppen i 1975 dræbte CIA's chef i Grækenland, Richard Welch. Også tyrkiske diplomater og græske politikere og forretningsmænd er blandt ofrene. Gruppen står desuden bag en række bombeangreb, bl.a. mod det regerende socialistpartis kontorer. Aktivitetsniveauet har været svingende, men tog til sidste år i forbindelse med krigen i Kosova.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























