Irak tema i tyrkisk valgkamp

Tyrkiets skrantende ministerpræsident, Bülent Ecevit, har erkendt sit politiske nederlag og støtter nu de to øvrige partier i landets koalitionsregering i kravet om, at der afholdes parlamentsvalg 3. november, 17 måneder før planlagt. Med Ecevits beslutning står alt pludselig åbent på den politiske arena i Tyrkiet. Tilsagnet kommer, samtidig med at den amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, er i landet for at inddrage tyrkerne i drøftelser om forberedelser til et eventuelt militært angreb på Irak, der skal vælte Saddam Hussein. Tyrkiet, der længe har været en trofast allieret for USA og samtidig grænser op til Irak, kan komme til at spille en central rolle i amerikanernes planer. Amerikanerne benytter i forvejen en tyrkisk flyvebase til de jagerfly, der patruljerer i den kurdiske del af det nordlige Irak. Varm kartoffel De amerikanske planer om et angreb på Irak, der er en vigtig handelspartner for tyrkerne, har indtil videre ikke fået megen støtte i Tyrkiet. Emnet kan blive en varm kartoffel i valgkampen. Efter mødet med Wolfowitz gav Ecevit og andre politikere udtryk for et vist forbehold over for en større militær aktion. Forsvarsminister Sabahattin Cakmakoglu sagde, at Tyrkiet ikke bifalder planerne »i øjeblikket«. Den holdning kan hurtigt ændre sig. Tyrkiet er afhængig af USA's støtte og et reformprogram fra Den Internationale Valutafond, der har bevilget cirka 120 milliarder danske kroner. »Tyrkiet vil meget nødig komme på kant med USA«, siger Ilter Turan, politolog ved Bilgi Universitet. Betingelser Andre iagttagere siger, at embedsmænd under samtaler med Paul Wolfowitz fremlagde fire betingelser for tyrkisk støtte til et angreb på Irak: at amerikanerne garanterer, at der ikke bliver taget territorium fra Irak til en selvstændig kurdisk stat,at kurderne under en eventuel selvstyreordning ikke får kontrol over de olierige områder i Kirkuk og Mosul,at Tyrkiet får erstatning for eventuelle økonomiske tab som følge af en krig,at en ny regering i Irak skal have bred folkelig opbakning. Det ser det ud til, at især tre partier vil hente mange stemmer ved valget: en centrum-venstre-gruppe med tidligere udenrigsminister Ismail Cem i spidsen, tidligere ministerpræsident Tancu Cillers konservative parti og et moderat islamisk parti under ledelse af Istanbuls tidligere borgmester Tayyip Erdogan. Det er ikke sandsynligt, at Ecevits Demokratisk Venstreparti og koalitionspartnerne Moderlandet og det stærkt højreorienterede Nationalistisk Aktionsparti vil komme over spærregrænsen på 10 procent. Ecevit syg siden maj Den politiske krise i Tyrkiet er udsprunget af, at den 77-årige Ecevit har været syg siden begyndelsen af maj. I sidste uge trådte både Ismail Cem og hans støtte gennem lang tid, Husamettin Özkan, tilbage. Ecevits parti har mistet 58 medlemmer og syv ministre på bare en uge. Dermed har koalitionsregeringen mistet sit flertal. Flere oppositionspartier har krævet, at valget afholdes før 3. november, og ifølge Ilter Turan er det langtfra sikkert, at regeringen kan fastholde denne dato. Han mener også, at der fortsat er risiko for, at regeringen falder, så der må udpeges et forretningsministerium. Det er det største parti i parlamentet, Nationalistisk Aktionsparti, der har fastsat valgdatoen til 3. november. Partileder Bahceli påpegede, at valget dermed finder sted kort efter, at EU kommer med et udspil, om Tyrkiet kan blive optaget i unionen. EU's udmelding vil i bedste fald være ambivalent, da tyrkerne selv har ydet en ringe indsats for at forberede sig på medlemskab af EU. Flere partier har dog opfordret parlamentsmedlemmerne til at afbryde deres sommerferie for at vedtage de love, som EU kræver gennemført, blandt andet afskaffelse af dødsstraffen, en garanti af etniske minoriteters rettigheder og en nedtoning af militærets rolle i styringen af landet. Oversættelse: Nina Skyum-Nielsen