Sikkerhedsråd indgår kompromis om FN-domstol

De 15 lande i FN's Sikkerhedsråd fandt sent fredag en løsning på striden om Den Internationale Straffedomstol (ICC). Aftalen betyder, at amerikanske soldater på fredsbevarende missioner får immunitet mod at blive retsforfulgt ved straffedomstolen for et år ad gangen. USA kædede i sidste måned de to spørgsmål sammen ved at nægte at forlænge mandatet for FN's politistyrke i Bosnien-Herzegovina, med mindre USA blev garanteret, at dets soldater ikke vil blive stillet for den nye internationale domstol. Domstolen trådte i kraft 1. juli. I første omgang krævede amerikanerne at blive permanent fritaget for retsforfølgelse. Et krav, som EU, Canada og Mexico har været stærkt imod. Kompromiset blev så, at lande, der ligesom USA afviser Straffedomstolens myndighed, kan få et års udsættelse, før Straffedomstolen eventuelt tager en krigsforbrydersag op. Ingen anholdelser af amerikanere I resolution 1422 står blandt andet, at domstolen i et år - med start 1. juli i år - »anmodes« om ikke at »påbegynde eller fortsætte en efterforskning eller sigtelse, medmindre Sikkerhedsrådet beslutter noget andet«. Med andre ord har FN's nye domstol, der ellers har global jurisdiktion til at forfølge forbrydelser som folkedrab og krigsforbrydelser folk, ikke lov til at pågribe krigsforbrydersigtede amerikanske soldater uden for USA. Den tolkning foretog i hvert fald USA's FN-ambassadør, John Negroponte, tidligt lørdag. »Hvis Den Internationale Straffedomstol i sidste ende skulle søge at anholde nogen amerikaner, så vil USA anse det for at være ulovligt, og det vil have alvorlige konsekvenser. Ingen nation bør undervurdere vores vilje til at beskytte vore borgere«, sagde Negroponte. Kritikere: Udvandet domstol Sikkerhedsrådet kan vælge at forny proceduren om et år. Kritikere mener dermed, at Straffedomstolen er blevet udvandet. »Vi mener, at det er en trist dag for FN. Vi er ekstremt skuffede over resultatet«, sagde Canadas FN-ambassadør Paul Heinbecker ifølge Reuters. Blandt andet Canada havde inden vedtagelsen af FN-resolutionen peget på, at hele ideen om en generel undtagelse er en misfortolkning af FN-domstolens statut. De mener tværtimod, at Straffedomstolen kun kan give undtagelser fra sag til sag. Også den belgiske udenrigsminister Louis Michel var skuffet. Han sagde, at rådet har undermineret troværdigheden af international lov ved at fritage amerikanske soldater fra domstolens jurisdiktion. Per Stig glad for kompromis En anonum FN-kilde betegnede i fredagens udgave af Politiken det indgåede kompromis som 'gammel vin på nye flasker'. »I realiteten betyder det, at amerikanerne får fuldstændig immunitet for evigt, selv om især briterne forsøger at fremstille forslaget som noget epokegørende nyt,« lød vurderingen. En holdning, som den britiske FN-ambassadør, sir Jeremy Greenstock, der har forhandlet resolutionen på plads, ikke deler. »Der er ikke tale om en generel immunitet, men snarere om en 'time out'«, forklarer han. Også den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) er positiv. Han glæder sig over, at det er lykkedes at indgå kompromis »Straffedomstolen er nu trådt i kraft. Den vil udgøre en landvinding for det internationale retssamfund. Det er der ikke rokket ved. Vi har hele tiden vidst, at det ville kræve en lang, vedvarende indsats at overvinde de amerikanske betænkeligheder ved domstolen«, siger han og bebuder en fortsat og uformindsketindsats fra EU på det felt«, lyder det fra den danske minister, der i kraft af EU-formandsskabet også repræsenterer de øvrige 14 EU-lande.