Europæisk lettelse over at fredsarbejdet fortsætter

Efter kompromiset i FN's Sikkerhedsråd er der i de fleste kommentarer lettelse over, at de internationale fredsoperationer ikke går i stå på grund af USA's modstand mod Den Internationale Straffedomstol (ICC). Men det er ikke nogen køn aftale, som diplomaterne nåede frem til, mener den danske ekspert i internationale forhold, professor Ole Wæver, Københavns Universitet. Udenrigsminister Per Stig Møller (K), der under det danske EU-formandskab har forhandlet sagen med sin amerikanske kollega, Colin Powell, er meget tilfreds med løsningen. Han peger på, at den internationale indsats i Bosnien nu kan fortsætte. USA havde truet med at trække sine styrker tilbage fra internationale fredsindsatser, hvis ikke amerikanske borgere blev holdt uden for straffedomstolens rækkevidde. Uafhængighed »Jeg er lettet over, at det lykkedes at redde FN's samlede fredsoperationer fra at blive et offer i denne sag. Konsekvenserne ville have været uoverskuelige«, understreger Per Stig Møller. Han mener, at aftalen sikrer ICC's uafhængighed. Det betragter han som et resultat af blandt andet EU's indsats. »Straffedomstolen er nu trådt i kraft. Den vil udgøre en landvinding for det internationale retssamfund. Det er der ikke rokket ved. Vi har hele tiden vidst, at det ville kræve en lang, vedvarende indsats at overvinde de amerikanske betænkeligheder ved domstolen. Denne indsats agter EU at fortsætte med uformindsket styrke«, siger udenrigsministeren. Sammenhold Han er tilfreds med, at det trods forskellige holdninger i EU-landenes regeringer »lykkedes at bevare sammenholdet«: »Jeg synes, EU har stået stærkt i denne sag, og tror, det har medvirket til at nå frem til en løsning«. Flere af Per Stig Møllers europæiske kollegaer udtrykte sig på linje med den danske udenrigsminister og udtrykte glæde over, at FN's fredsbevarende missioner kan fortsætte. Sikkerhedsrådet forlængede omgående indsatsen i Bosnien, efter at kompromiset om ICC var en kendsgerning. »Men det skader den nye domstols troværdighed, at US er blevet undtaget«, sagde den belgiske udenrigsminister, Louis Michel. Tysklands Joschka Fischer sagde, at man på længere sigt vil forsøge at få USA til at ændre standpunkt. Nødvendigt Professor Ole Wæver, sikkerhedspolitisk ekspert, understreger, at det var nødvendigt at finde et kompromis. »Man kan ikke forestille sig, at man havde fået vredet armen om på amerikanerne, så de havde ombestemt sig og var bakket fra deres tidligere udmeldinger. Og det havde været yderst problematisk, hvis de var endt med at spænde ben for de fredsbevarende operationer«, siger Ole Wæver. »I sådan en situation er det diplomatiets opgave at finde en mudret løsning, så tingene ikke går helt galt. Det har man så gjort endnu en gang. Selvfølgelig er det ikke smukt eller logisk, men det er nu engang den måde, man laver kompromiser på i en konkret situation. Så i forhold til den helt akutte krise var det det rigtige at gøre«. Bosser sig frem »Men det er selvfølgelig en meget tankevækkende episode, for den viser, hvor langt den amerikanske tankegang ligger fra den måde, som USA's nærmeste allierede - Canada og EU-landene - tænker på. USA er ikke blot imod straffedomstolen, men bekæmper den nærmest og forsøger at spænde ben for den på enhver måde«, siger professoren. Han ser striden om straffedomstolen som et udtryk for den måde, USA tackler verdenssituationen i disse år. »Hele den filosofi er meget langt fra andre landes. Derfor kommer vi til at opleve mange gnidninger som denne. Det er rigtigt, at sige, at USA bosser sig frem. Det har det gjort flere gange i FN. Hele den amerikanske filosofi om verdenspolitikken er i disse år baseret på en opfattelse af, at jo stærkere USA er, og jo friere det står, jo bedre har verden det. Det betyder, at alle former for bindinger, som også binder USA, er dårlige for verden. Og det burde vi andre også kunne forstå, mener USA«. »Dermed kolliderer den amerikanske regerings tankegang med de fleste andre lande, der arbejder for internationale aftaler, som kan binde alle lande«, påpeger Ole Wæver. Lærerigt »Det er klart, at også FN har det svært i sådan en periode. Alt samarbejde bliver lidt mærkeligt, når USA som den centrale magt går til samarbejdet på den måde. Det kan blive instruktivt for mange danskere, for Danmark har jo været meget USA-venligt i mange år. Men i perioden som EU-formandsland får vi de her problemer tættere ind på livet, end vi ellers ville have fået. Det kan blive meget lærerigt for Danmark. Vi får et meget godt indblik i, hvordan verdens tilstand er«, siger professoren. Han betragter ikke forløbet om straffedomstolen som den store belastning for FN-samarbejdet, men som et symptom for en udvikling, der har været i gang i nogen tid. »Det er ikke så meget den konkrete beslutning, der er en belastning for FN. Det er bare en meget svær tid for FN«, siger Ole Wæver.