En bombe eksploderede sent tirsdag aften i den græske havneby Piræus, Athens havneby. Bomben var placeret overfor et færgeselskab, der også for ti dage siden var udsat for et lignende angreb. Eksplosionen tirsdag aften medførte kun materielle skader, men skadede ingen mennesker. Gennembrud i efterforskning Ved bombesprængningen for ti dage siden blev et medlem af terrororganisationen '17. november' såret, og det betød et gennembrud for politiets forsøg på at optrævle gruppen, der siden 1975 har dræbt 23 mennesker. Det græske politi mener, at tirsdagens bombe skal ses i lyset af den igangværende efterforskning. En politibetjent betegnede overfor det britiske nyhedsbureau Reuters bombesprængningen som »en refleks, ikke en reel trussel«.
Bombe i græsk havneby
Lyt til artiklen