Amerikanske myndigheder har arresteret en af den irakiske præsident Saddam Husseins stedsøn i Miami. Ifølge forbundspolitiet FBI er stedsønnen rejst ind i USA for at tage flyvetimer uden at have det korrekte visum. Stedsønnen, Mohammed Saffi, blev arresteret på sit hotel i Miami af anti-terror-agenter. Han var da blevet overvåget af FBI lige siden han landede i Los Angeles. Han bor i New Zealand og kom til Miami for at efteruddanne sig som flymaskinist. Saffi havde imidlertid ikke det særlige visum, der er nødvendigt for at udenlandske borgere kan studere flyvning på amerikanske skoler, oplyser FBI til Reuters. Saffi vil blive overført til et immigrationscenter syd for Miami, mens han venter på at blive deporteret, siger FBI. Strammere regler efter 11. september USA har strammet visumreglerne for udlændinge, der ønsker at gå på amerikanske flyskoler efter 11. september. Piloterne på de kaprede fly havde i flere tilfælde trænet flyvning på skoler i Florida. FBI har ikke kunnet bekræfte, at Saffi skulle have studeret på en af de samme skoler som flykaprerne. Afhørt i New Zealand Mohammed Saffi arbejder ifølge avisen New Zealand Herald for luftfartsselskabet Air New Zealand. Han har boet i hovedstaden Auckland med sin familie siden 1997. Han er tidligere blevet afhørt af myndighederne i New Zealand. New Zealand Herald citerede 12. december sidste år Saddam-stedsønnen for, at han ikke havde noget imod at blive afhørt. »De har enhver ret til at spørge, når de ønsker det«, sagde Saffi blandt andet til avisen. New Zealand Herald skriver også, at Saffis mor, der er gift med Saddam Hussein, menes tidligere at have arbejdet i et luftfartsselskab, og at hans far har arbejdet i Iraqi Airways.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























