En israelsk kommandogruppe har søndag dræbt en af de mest eftersøgte Hamas-aktivister i udkanten af Nablus på Vestbredden. Den 26-årige Muhaned Taher var kommandant i den militære gren af den militante Hamas-organisation, og han har i følge israelsk radio været ansvarlig for drabet på mindst 117 israelere under nogle af de mest blodige terrorangreb inden for det seneste halvandet år. Næstkommanderende også dræbt Taher gøres bl.a. ansvarlig for en massakre på stranden i Tel Aviv for over et år siden, et angreb på et hotel i feriebyen Netanya i foråret og senest en selvmordsbombe mod en bus Jerusalem, hvor 19 blev dræbt. En palæstinenser, der blev beskrevet som Tahers næstkommanderende, blev også dræbt af kommandogruppen. En tredje person blev hårdt såret.
Hamas-leder dræbt af israelske styrker
Lyt til artiklen