Et irsk nej til Nice-traktaten vil ikke stoppe EU's udvidelse. Der kan altid findes en alternativ løsning, siger EU-konventets formand, Valery Giscard d'Estaing. »Vi vil få en juridisk svær situation, som jeg dog tror, at vi kan klare«, sagde d'Estaing, der tirsdag aflagde besøg hos statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), ifølge Ritzau. Valery Giscard d'Estaing henviser til, at flere EU-lande i forvejen har undtagelser. Det gælder eksempelvis Danmark, Sverige og Storbritannien, der alle står uden for euroen. Også irerne vil kunne få deres egen løsning, hvis de stemmer nej til Nice-traktaten én gang til, mener konventsformanden. Ingen nødplan i EU Foreløbig opererer Den Europæiske Union dog ikke med muligheden for et irsk nej. »Der er ingen Plan B. Der er ingen bagdør. Der er ingen sidedør«, sagde EU-kommissionens formand, Romano Prodi, da han mandag besøgte København i anledning af den danske overtagelse af EU-formandsskabet 1. juli. »Hvis den irske befolkning beslutter at blokere, er der intet alternativ. Det er derfor folkeafstemningen er så vigtig. Jeg håber, at irerne stemmer ja, fordi de forstår, hvor vigtigt det er for os alle sammen«, erklærede Prodi. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har afvist at tage bekymre sig om et eventuelt irsk nej på forhånd. »Der er vist en gammel engelsk talemåde, som siger, at man ikke skal krydse broen, før man når til den«, sagde han på et pressemøde mandag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























