Den afghanske udenrigsminister Abdullah Abdullah betegner et amerikansk bombardement i en fjern landsby uberettiget. Afghanske og amerikanske embedsmænd er rejst til området for at undersøge rapporter om, at amerikansk ild har dræbt cirka 40 personer under en bryllupsfest. »Det er forståeligt, at der er mulige civile ofre under militære operationer, men en episode af et sådant omfang og under de betingelser er på ingen måder berettiget«, sagde Abdullah Abdullah tirsdag. Ifølge den afghanske udenrigsminister har Afghanistans præsident Hamid Karzai anmodet amerikanerne om med »alle nødvendige midler« at undgå flere civile ofre. USA afviser afghanske beskyldninger om at have forvekslet skud op i luften i forbindelse med et bryllup med fjendtlig ild. USA siger tværtimod, at amerikanske bombefly blev angrebet fra jorden. Bryllupsselskab skød i luften Lokale embedsmænd i provinsen Uruzgan forklarer, at 40 bryllupsgæster - de fleste kvinder og børn - blev dræbt og 120 såret, da landsbyen Kakrakai blev angrebet søndag aften. »Det var et bryllupsselskab, hvor nogle folk i glæde affyrede skud, og amerikanerne misforstod det og bombarderede stedet«, sagde én. En amerikansk talsmand fastholder, at der var fjendtlige styrker i området, der menes at være tilholdssted for den fordrevne Taleban-leder Mullah Omar. Han forklarede også, at der blev gennemført bombeangreb i området både søndag og mandag, og at der havde været brugt antiluftskyts mod de amerikanske fly. Den dræbende ild kom ikke som først antaget fra et B-52 bombefly, oplyser det amerikanske forsvarsministerium. Derimod var det kanonild fra et AC-130 kampfly, der dræbte og lemlæstede de mange mennesker. Kritik af Karzai I hovedstaden Kabuls gader er der utilfredshed med de mange civile ofre. »Det er vores tradition at affyre våben ved bryllupper, og det er ikke ensbetydende med, at vi er al-Qaeda«, sagde en butiksejer. Præsident Karzai har været en af USA's mest helhjertede støtter i kampen mod terrorisme, men mange er begyndt at opfatte ham som lidt for meget i lommen på USA. Rahimullah Yusufzai, der er redaktør for avisen News i Pakistan og ekspert i Afghanistan, mener, at Karzai er nødt til er gå ud offentligt og tage stærk afstand fra det amerikanske angreb, fordi det er gået ud over hans egne durrani-pashtuner. »Ved at undlade at protestere over bombardementet i Uruzgan kan Karzai miste den lille støtte, han måtte have blandt pashtunerne, men det vil også forstærke indtrykket af, at han ikke kan sætte sig op imod USA's interesser i Afghanistan«, siger Rahimullah Yusufzai, der er redaktør for avisen News i Pakistan og Afghanistan-ekspert.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























