Israel vil deportere selvmordsbombe-familier

Lyt til artiklen

Juridiske eksperter er ved at undersøge alle aspekter af et ny israelsk tiltag mod selvmordsbomber - at deportere familierne til palæstinensiske selvmordsbomber. »Sikkerheds-kabinettet har principielt besluttet at deportere familier til selvmordsbomber og ledere af terrorgrupper fra Vestbredden til Gaza, men det undersøges juridisk, om det kan lade sig gøre«, oplyser en politisk kilde til Reuters. Regeringen bakker op Sikkerhedskabinettet består af premierminister Ariel Sharon og regeringens ministre. Forslaget ventes at blive offentliggjort oom nogle dage. »Selvmordsbombere bør vide, at der er en personlig pris at betale for at sprænge sig selv og andre i luften«, siger forsvarsministerets talsmand Yarden Vatikay. Den palæstinensiske arbejdsminister Ghassan al-Khatib siger, at der er tale om et meget alvorligt skridt, som vil stride imod international lov. Desuden vil det påføre familierne yderligere sorg oven på at have mistet deres søn«. Imod international lov Naama Carmi, formand for Association of Civil Rights i Israel siger, at kollektiv straf ike er tilladt ifølge international lov, og familier, som mener at have bidraget til terror, har krav på en retssag. Siden den palæstinensiske opstand begyndte i september 2000, er 548 israelere og 1.422 palæstinensere dræbt. Israel er begyndt at bygge et hegn rundt om Vestbredden for at forhindre indtrængen af selvmordsbomber. På det seneste er flere af de huse, som tilhørte selvmordsbomber, blevet ødelagt af israelerne, men der har været flere og mere opfindsomme straffemetoder til overvejelse hos israelerne. En israelsk minister foreslog at begrave muslimske selvmordsbomber i griseskind for at vanære dem i forhold til Islam. Ikke de første deportationer Tilbage i 1992 deporterede Israel omkring 400 militante Hamas-tilhængere til Libanon, og palæstinensere, som blev beskyldt for at have dræbt israelere er også blevet deporteret, men det vil være første gang, hvis det er tilfældet for hele familier, oplyser Reuters.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her