Berlusconi fyrer kritikere

A'Regime' er et stærkt ord i alle lande, men få steder er det stærkere end i Italien, hvor det helt utvetydigt henviser til Benito Mussolinis fascistiske diktatur. Derfor har ansvarlige oppositionspolitikere hidtil undladt at bruge ordet om Silvio Berlusconis centrum-højre-regering, men nu er dette sproglige tabu blevet eftertrykkeligt brudt. Opstandelsen skyldes, at direktørerne for de tre statslige tv-kanaler RAI I-III søndag bekendtgjorde, at tre af RAI's mest populære journalister og studieværter ikke vil være at se på efterårets programflade. De tre, Enzo Biagi, Michele Santoro og Fabio Fazio, har alle produceret programmer, som har været stærkt kritiske over for Silvio Berlusconi og hans allierede. Eller som Renato Schifani fra Berlusconis parti Forza Italia opfatter deres virksomhed: »Under valgkampen brugte venstrefløjen på skandaløs vis RAI til at bagvaske Silvio Berlusconi«. Indgreb i den redaktionelle frihed Det er dette indgreb i RAI's redaktionelle uafhængighed fra regeringspartierne og tilsyneladende regeringschefen personligt, der har fået politikere som tidligere regeringschef, Francesco Rutelli, der leder centrum-venstre-grupperingen Margherita, den tidligere anklager Antonio Di Pietro, som nu leder det lille borgerlige oppositionsparti Værdiernes Italien, og den tidligere kristelig-demokratiske ministerpræsident Francesco Cossiga, til at tale om henholdsvis »regime light«, »en blød form for regime« og »censur«. Den meget historiekyndige Cossiga bemærker, at Berlusconi med sin forfølgelse af kritiske journalister »er gået længere end selv de franske enevoldskonger, som trods alt aldrig vovede at lægge hånd på Racine eller Voltaire«. Normalt at rense ud Officielt er beslutningen om at fyre de tre journalister truffet af de tre kanaldirektører i fuld uafhængighed. Oppositionen og journalisternes faglige organisation er imidlertid ikke i tvivl om, at direktørerne har handlet efter direkte ordre fra Berlusconi, som flere gange har givet udtryk for, at det ville være helt normalt, hvis visse programmer blev standset og visse medarbejdere fyret. »Når der kommer en ny ledelse til, sker der udskiftninger«, har han sagt. Den nye ledelse er dels en ny bestyrelse, udnævnt af formændene for parlamentets to kamre, som begge repræsenterer regeringskoalitionen, dels de tre kanaldirektører, som er udnævnt af bestyrelsen, hvor centrum-højre dominerer. De tre fyringer er ikke bare udtryk for Berlusconiregeringens problematiske forhold til pluralisme i de statslige medier. De understreger også det alvorlige problem i, at ministerpræsidenten ejer tre landsdækkende tv-kanaler, som er de tre RAI-kanalers eneste konkurrenter. Ved at nedlægge tre af RAI's mest sete programmer og fjerne tre af de mest populære studieværter, svækker kanaldirektørerne deres egen konkurrenceevne over for Berlusconis kanaler. Uforskammethed Piero Fassino, som leder det socialdemokratiske oppositionsparti DS, betegnede fyringerne som »endnu et udslag af en uforskammethed, der ikke bare rammer pluralismen, men skader virksomhedens egne interesser«. Både i DS og i Rutellis parti Margherita overvejer man, om de to medlemmer af RAI's bestyrelse, der repræsenterer centrum-venstrepartierne, skal nedlægge deres hverv i protest, eller om man skal kræve hele RAI- bestyrelsens afgang.