Den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, betegner det amerikanske Mellemøst-udspil som et "seriøst bidrag" til fredsprocessen. Arafat kom med kommentaren i en erklæring, efter at USA's præsident, George W. Bush, i en tale støttede oprettelsen af en midlertidig palæstinensisk stat på betingelse af, at palæstinenserne udskifter Arafat og andre i den nuværende palæstinensiske ledelse, som er "kompromitteret af terror". Præsidentvalg til næste år Tidligere sagde den palæstinensiske chefforhandler, Saeb Erekat, at Arafat har undertegnet et dekret om at holde præsidentvalg i begyndelsen af det kommende år. I erklæringen udtaler Arafat, at han og hans medarbejdere "håber at drøfte detaljerne i disse ideer for at kunne virkeliggøre dem på en vellykket måde gennem direkte møder mellem palæstinenserne og amerikanerne". Den palæstinensiske ledelse ønsker også at diskutere ideerne med de øvrige parter i den såkaldte Mellemøst-kvartet, nemlig EU, FN og Rusland. Hamas: VI vil fortsætte modstanden Mens Arafats første reaktion var imødekommende, beskyldte Hamas den amerikanske præsident for at tage parti til israelernes fordel og for at ignorere palæstinensernes rettigheder. »Der er ingen håb i talen, og vi vil fortsætte modstanden«, erklærede Hamas-lederen Ismail Abu Shanah.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























