Filippinsk oprørsleder formodes dræbt

Lyt til artiklen

En af den filippinske oprørsgruppe Abu Sayyafs ledere, Abu Sabaya, er ifølge de filippinske myndigheder blevet dræbt. Kilder siger til nyhedsbureauet Reuter, at flere oprørere blev dræbt og såret under sammenstød med det filippinske militær i Sibuco i Zamboanga del Norte-skovene i det sydlige Filippinerne. Liget ikke fundet Fire Abu Sayyaf-medlemmer blev taget til fange, mens tre sprang i vandet, deriblandt Abu Sabaya, oplyser Filippinernes præsident Arroyo. Sabaya sprang af båden og blev skudt. Militæret er overbevist om, at Sabaya er død. Dykkere har dog ikke fundet hans lig, kun hans karakteristiske solbriller, en satellittelefon og en rygsæk, oplyser en generalmajor fra det filippinske militær til journalister. Der var sat en dusør på 40 millioner kroner på Abu Sabayas hoved. Han var den mest prominente leder af Abu Sayyaf, som kæmper for en selvstændig muslimsk stat i den sydlige del af Filippinerne. Mange bortførelser Abu Sayyaf-oprørsgruppen har stået bag en terrorkampagne i mere end 10 år og har bl.a. benyttet sig af bortførelser i kampen for at få et muslimsk hjemland. For to uger siden blev den amerikanske missionær Martin Burnham og den filippinske sygeplejerske Deborah Yap, der blev bortført af Abu Sayyaf sidste år, dræbt under kampe mellem oprørerne og regeringssoldater i Zamboanga del Norte-skovene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her