Den svenske befolknings modstand mod flygtninge er faldende, viser en ny måling foretaget af SOM-institutet ved Göteborgs Universitet. Mellem 1991 og 2001 er svenskerne blevet betydeligt mere positive til flygtninge. I 1991 sagde 56 procent af svenskerne, at det var et godt forslag ikke at tage mod flere flygtninge. I fjor var tallet faldet til 44 procent. Samtidig var antallet, der synes, det er en dårlig idé, at Sverige skal tage mod færre flygtninge, steget fra 22 til 28 procent. Højrepopulistisk parti få chancer i Sverige Lektor Marie Demker, der har foretaget undersøgelsen, skriver, at der kun er små muligheder for, at et højrepopulistisk parti vil få nogen større indflydelse i svensk politik. Årsagen er, at sådanne partier historisk kun har haft yderst begrænset succes. Desuden er de fleste svenske politikere opmærksomme på problemet og forsøger at imødegå disse partiers argumenter. Undersøgelse foretaget efter terrorangreb Undersøgelsen er foretaget efter terrorattentatet i USA 11. september i fjor, da mange troede, at fremmedfjendtlige politikere ville få fremgang også i Sverige. Undersøgelsen bygger på svar fra 6000 personer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























