Den svenske statsminister Göran Persson skælder på ny ud på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), fordi Fogh er positiv over for at bruge EU-bistanden til at tvinge fattige lande til at hjælpe med at stoppe den illegale indvandring ind i EU. Göran Persson mener ifølge avisen Sydsvenskan, at idéen er 'kynisk'. 'Det holder ikke' »Når mennesker sulter og tørster ihjel, kan man ikke bare sige til dem, at de ikke opfører sig ordentligt og true med at tage deres bistand. Det holder ikke«, siger Göran Persson. Idéen til de strammede EU-regler kommer fra England og Spanien og går ud på, at EU skal bruge sin bistands- og handelspolitik til at tvinge lande rundt om i verden til at samarbejde. Ikke mindst de lande, som nægter at tage statsborgere retur, som er nægtet adgang til unionen. Fogh: Brug sanktioner Tirsdag sagde Anders Fogh Rasmussen, at han synes, at det er et godt forslag. »Når EU fastlægger sin bistands- og handelspolitik med et tredje land, så bør det være en del af vurderingen, om landet er parat til at tilbagetage illegale indvandrere. Vil de ikke det, bør vi bringe sanktioner i spil«, sagde Anders Fogh Rasmussen ved et pressemøde i Helsingfors tirsdag. 'Virkningsløst' Göran Persson afviser tanken. EU giver to slags bistand. Brug af katastrofebistand som afpresning er dybt inhumant, mener den svenske statsminister. Og at bruge udviklingsbistanden vil ikke have nogen virkning, siger Persson, eftersom den kun går til demokratier, der ikke nægter at tage sine statsborgere retur. »Jeg tror slet ikke på det forslag. Det fungerer ikke«, siger Göran Persson til Sydsvenskan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























