Atta søgte statslån til at købe fly

Lyt til artiklen

Den formodede hovedmand bag terrorangrebene 11. september, Mohammed Atta, søgte mere end et år i forvejen om et amerikansk statslån. Pengene skulle han bruge til at købe et lille fly, oplyser den embedsmand, der forkastede ansøgningen. Johnelle Bryant fra Florida afslog i maj 2000 at give Atta lånet og fortalte i et interview med tv-stationen ABC torsdag om sin skræk, da hun så billederne af Mohammad Atta overalt i kølvandet på 11. september. Lille fly med gifttank Saudiarabiske Atta ønskede penge til at finansiere et tomotorers fly med plads til seks passagerer. I flyet ville han installere en gifttank, der skulle fylde hele flyet med undtagelse af pilotens plads, forklarede Bryant til ABC. Johnelle Bryants forklaring støttes ifølge juridiske embedsmænd af al-Qaeda-lederen, Abu Zubajdah, som befinder sig i amerikansk fangenskab, oplyser ABC. Zubajdah har ifølge tv-stationen forklaret forhørsledere, at den oprindelige plan for 11. september var at bruge et lille fly med sprængstoffer som våben. Men da Atta fik afslag på lånet, besluttede Osama bin Laden i stedet at benytte kaprede passagerfly. Interesseret i seværdigheder Efter at Johnelle Bryant havde afvist at låne Mohammed Atta penge tilbragte hun en times tid i hans selskab. Han spurgte om amerikanske seværdigheder og talte om bin Laden og al-Qaeda-netværket, rapporterede ABC. »Han sagde, at denne mand en dag ville blive kendt som verdens største leder«, sagde Bryant til tv-stationen. Mohammad Atta var også interesseret i at købe et luftfotografi af Washington, som Bryant havde hængende på væggen i sit kontor. Den senere 11. september-terrorist udspurgte også Johnelle Bryant om sikkerhedsforhold ved World Trade Center og om byerne Chicago, Seattle og Los Angeles.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her