Fire personer mistede livet i morges, da to bevæbnede palæstinensere angreb den jødiske bosættelse Karmei Tzur syd for Betlehem på Vestbredden. Palæstinenserne åbnede ild mod en række beboelsesvogne. Tre bosættere blev dræbt og yderligere fem personer såret. Den fjerde dræbte er den ene af de to palæstinensiske angribere. Skudepisoden i Karmei Tzur fandt sted, mens Israels premierminister, Ariel Sharon, gjorde klar til at rejse til Washington, hvor han mandag skal have samtaler med den amerikanske præsident, George W. Bush. Bush og Egyptens præsident, Hosni Mubarak, ventes lørdag at gennemføre nye samtaler efter, at de fredag mødtes til en privat middag på landstedet Camp David. Angrebet mod Karmei Tzur-bosættelsen kostede en gravid, jødisk kvinde, hendes mand, og endnu en bosætter livet. Sikkerhedsstyrker dræbte den ene af angriberne, mens det lykkedes den anden angriber at flygte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























