Tyrkiske medier og tyrkiske politikere stillede i dag spørgsmål ved den tyrkiske koalitionsregerings fremtid, efter at dårligt helbred havde tvunget premierminister Bülent Ecevit til at melde afbud til et vigtigt regeringsmøde. Samtidig udstedte en af koalitionspartnerne en sløret trussel om at forlade regeringskoalitionen. Vil ikke udelukke regeringsændring Vicepremierminister Mesut Yilmaz sagde til den tyrkiske tv-station NTV, at han ikke ville udelukke en regeringsændring på grund af det Nationalistiske Bevægelses Partis (MHP) trussel om at træde ud af koalitionen som følge af de krav om menneskerettighedsreformer, som EU har krævet af Tyrkiet. Det var Tyrkiets præsident, Ahmet Necdet Sezer, der havde indkaldt regeringspartnerne til møde for at drøfte striden om de reformer, som, EU har sagt, er nødvendige i Tyrkiet, hvis Tyrkiet skal gøre sig håb om EU-medlemskab. Ecevit 'hviler sig' En regeringsembedsmand understregede, at den 77-årige Ecevit, der har tilbragt det meste af en måned på hospitalet eller hjemme på grund af en række forskellige skavanker, har det godt. Embedsmanden sagde, at Ecevit blot havde besluttet sig for at hvile efter råd fra sine læger. Andre mener imidlertid, at Ecevits manglende tilstedeværelse ved regeringsmødet viser, at han ikke længere er i stand til at klare jobbet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























