Prodi: Nej til hård kurs

EU-kommissionens formand, Romano Prodi, lægger afstand til forslaget om at skære på bistanden til lande, der ikke vil samarbejde om at bekæmpe ulovlig indvandring. Forslaget er sat på dagsordenen for EU-topmødet senere på måneden af den spanske premierminister, José Maria Aznar. 'Effektivt at give markedsadgang' Det er langt mere effektivt at give markedsadgang og at bruge bistanden til at bekæmpe fattigdom og konflikter, skriver EU-kommissionens formand, Romano Prodi, i et brev til EU-landenes statsledere, der blev sendt ud tirsdag. Samtidig lægger kommissionen op til, at det danske formandskab skal lægge grunden til en fælles integrationspolitik i EU. Hidtil har integrations- og Europaminister Bertel Haarder (V) klart afvist, at EU skal blande sig i integrationspolitikken. Behov for handling Efter den fremmedfjendtlige højrefløjs succes ved valgene i Danmark og senest Holland og Frankrig er der bred enighed om at gøre noget alvorligt ved den ulovlige indvandring. Hvordan det mere konkret skal gribes an bliver hovedemnet for topmødet om godt to uger, oplyser den spanske ministerpræsident og mødeleder. Styrket kontrol og sanktioner José Maria Aznar har sammen med den britiske premierminister, Tony Blair, slået til lyd for den hårde kurs. Briterne og spanierne foreslår blandt andet en styrket grænsekontrol, og at EU skal kunne skære i udviklingsbistanden til de lande, der ikke vil tage afviste asylansøgere eller ulovlige immigranter tilbage fra EU-området. Mere forsonlig dagsorden i brev Med brevet til statslederne forsøger EU-kommissionen imidlertid at sætte en helt anden dagsorden. »Jeg hilser det varmt velkomment, at vi i Sevilla skal tage hånd om vore borgeres forståelige bekymring over for den ulovlige indvandring og menneskesmugling. Medmindre vi finder effektive løsninger på disse spørgsmål, så vil det blive stadigt sværere at komme videre med den nødvendige debat om lovlig indvandring og respekt for flygtningekonventionen«, skriver Romano Prodi i brevet til statslederne. Prodi er enig i, at aftaler om at tage egne statsborgere tilbage er en del af løsningen. Men han påpeger, at sådanne aftaler er allerede indgået med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet som led i en overordnet aftale om handel, samarbejde og udvikling. Nedskæring i bistand forværrer problemet Og han lægger stor vægt på udviklingshjælp og markedsadgang, der er »effektive midler«, og som »gør noget ved problemets rod - fattigdom, konflikt og dårlig regeringsførelse«. Dermed er han helt på linje med flygtningenes hjælpeorganisationer. Hvis man skærer i udviklingsbistanden, bliver problemerne blot endnu større, og vi vil få endnu flere immigranter, som Peer Baneke, generalsekretær i flygtningeorganisationernes europæiske paraply har sagt det.