Tyrkiet er menneskesmugleres port til Europa

En tilfældig dag tidligere på ugen: De tyrkiske myndigheder meddelte, at de havde fundet ligene af 24 illegale indvandrere, heraf 9 børn, som var frosset ihjel, da de ulovligt prøvede at krydse grænsen i det bjergrige område mellem Tyrkiet og Iran. Samme dag druknede fem pakistanere, da de prøvede at komme i land på Tyrkiets Ægæerhavskyst. Havde de overlevet, var de sandsynligvis endt sammen med tusinder af illegale indvandrere, der søger husly i billige og lurvede pensionater i Istanbul, mens de venter på at blive fragtet til Europa af menneskesmuglere. Forskellige nationaliteter samles i forskellige kvarterer. Her er flere afrikanske kvarterer, ligesom afghanere, bangladeshere og irakere har hver deres foretrukne områder i byen. Menneskesmuglerne er ofte selv illegale indvandrere, som prøver på at tjene penge nok til at skabe en tilværelse for dem selv og deres familier. Og det går godt i branchen, så mange af dem har målet inden for rækkevidde. Prisen er ligegyldig »Migranterne kommer til Tyrkiet, fordi det er den nemmeste genvej til Europa. Den mest almindelige rute går til Grækenland eller Italien per båd. Det koster 12.000 kroner at blive sejlet til Grækenland, og 20.000 til Italien. Hvis man vil til Grækenland over landjorden koster det mellem 3.000 og 14.000 kroner. Men prisen er næsten ligegyldig. Disse illegale indvandrere tror, at Europa er et paradis, hvor de kan opfylde deres drømme«, siger en kilde i branchen, der ikke vil have sit navn frem, men som betegner sig selv som mellemmand mellem smuglerne og indvandrerne. Mellemmanden siger, at han har forbindelse til 15 forskellige smuglergrupper, der har kronede dage på grund af den eksplosive vækst i efterspørgslen. Smuglerne er ofte villige til at give nedslag i prisen og til at handle uden udbetaling. Migranterne kan i stedet vælge at udpege en garant, som befinder sig i livsfare, hvis ikke betalingen falder, når kunderne er nået frem til deres mål i Europa. Tyrkiets stærkt stigende betydning som samlingspunkt for menneskesmugling fik i denne uge USA's udenrigsministerium til at indføje Tyrkiet og andre nære allierede som Grækenland og Saudi-Arabien på listen over lande, der ikke gør nok for at bremse denne moderne menneskehandel. USA indførte for to år siden en lov om, at lande, som ikke lever op til visse minimumskrav i bekæmpelsen af menneskesmugling, risikerer at blive straffet. Straffen kan blandt andet bestå i indefrysning af amerikansk bistand, ligesom USA kan vælge at stemme imod lån til de pågældende lande fra internationale organisationer som Verdensbanken. EU overvejer i disse uger at benytte tilsvarende metoder. Tyrkiet er i forvejen under pres fra EU, som kræver, at tyrkerne forbedrer deres indsats på området. Den britiske premierminister, Tony Blair, advarede for nylig Tyrkiet om, at det vil få konsekvenser for landets forhold til EU, hvis ikke tyrkerne formår at begrænse den illegale indvandring. Den tyrkiske regerings svar er, at den har brug for økonomisk støtte fra Europa til at dæmme op for den ulovlige indvandring. Hidtil har EU kun ønsket at støtte tyrkerne med uddannelse og indkøb af nogle computere. Men det batter ikke meget. Smuglere er smarte Ganske vist er der dagligt rapporter om, at de tyrkiske myndigheder har pågrebet illegale indvandrere eller fundet ligene af dem, der ikke klarede rejsen, men den tyrkiske forsker professor Ahmet Icduygu siger, at langt de fleste mennesketransporter når frem til deres mål. Smuglerne er bevæbnede med mobiltelefoner, som de hele tiden udskifter numrene på, og det har tyrkisk politi vanskeligt ved at stille noget op over for. Ikke desto mindre er antallet af anholdte illegale indvandrere eksploderet fra 11.000 i 1995 til 92.000 i 2001. »Smuglerne er bedre organiseret end staten. De omstiller sig meget hurtigt, når sikkerhedsstyrkerne foretager sig noget, og de er i stand til at gennemføre transporter fra A til B i løbet af få dage. En illegal indvandrer forlader det nordlige Irak i dag, og i næste uge befinder han sig i London, Rom eller Berlin«, siger professor Icduygu. Han fortæller, at han for nylig talte med en illegal indvandrer fra Etiopien, som ikke var kommet med den planlagte båd til Italien. Men mindre end måned senere ringede hun til ham fra Rom for at fortælle, at hun var kommet med en anden båd et par dage senere. »Det betyder, at der går flere både om ugen til Italien«, siger professoren. Oversættelse: Tonny Pedersen .