Bush erkender klimaproblem

Akkurat som det meste af den øvrige verden har USA's regering langt om længe set lyset, når det gælder den globale opvarmning. For første gang indrømmer USA officielt, at den globale opvarmning skyldes menneskelige aktiviteter. Det betyder dog ikke, at præsident George W. Bushs regering vil gøre noget ved forureningen. Tværtimod - mennesket må blot tilpasse sig de nye miljøforhold. Bush og den amerikanske storindustri har hidtil afvist, at der var videnskabelige beviser for, at opvarmningen og dens konsekvenser skyldes menneskets forurening af miljøet. Det er et af amerikanernes hovedargumenter for ikke at underskrive Kyotoprotokollen, en international aftale, hvis mål er at reducere udledningen af drivhusgasser. Skal aflevere rapporter Den sene erkendelse kommer i en rapport, 'U.S. Climate Action Report 2002', som USA har afleveret til FN. Amerikanerne er som medunderskrivere af FN's klimakonvention forpligtet til at aflevere regelmæssige rapporter om drivhusgasser, klimaforskning og energipolitik. Konventionen blev underskrevet af Bushs far, den første præsident George Bush. I modsætning til Kyotoprotokollen indeholder den ingen bindende krav om at reducere udslippet af drivhusgasser. Selv om Det Hvide Hus har erkendt problemets årsag, har man ikke i sinde at gøre noget ved det og reducere forureningen, skriver avisen New York Times. Rapporten anbefaler, at verden i stedet indretter sig på forandringerne i klimaet. Regeringen konkluderer, at det efter mange års forurening alligevel er for sent at hindre klimaforandringerne. Derfor kan det bedre betale sig at bruge kræfterne på at forberede sig på forandringerne. Det Hvide Hus vil heller ikke ændre syn på Kyotoprotokollen. Klimeændringer i USA i vente Rapporten forbereder i stedet amerikanerne på store klimaforandringer: Områder vil blive ramt af tørke. Der vil ske stor skade på bygninger og veje som følge af voldsomme storme. Vandforsyninger med smeltevand vil blive forstyrret, og permanente eng- og vådområder i eksempelvis Rocky Mountains vil forsvinde. Mennesket risikerer også stress som følge af varme og luftforurening samt nye sygdomme på grund af klimaforandringerne. Selv flere af Bushs allierede i industrien, eksempelvis de store kraftværker, mener, at man bør gøre noget ved drivhuseffekten, og har fremlagt en ganske vist ikke særlig ambitiøs plan. Senatets miljøudvalg begynder snart at kigge på kraftværkernes plan og har selv langt videregående tanker om en forbedring af miljøet. Hvis det lykkes miljøudvalget at indgå et kompromis, venter der et bråvallaslag i selve Senatet, hvor stærke kræfter søger at forhindre begrænsninger for industriens aktiviteter. Lovforslaget når måske ikke videre end senatssalen. I Repræsentanternes Hus har der ikke været samme holdning til kreativ tænkning, når det gælder energi- og miljøpolitikken.