Norsk opsang til naboer

Lyt til artiklen

Sverige har 3.000 registrerede nynazister og bør vare sig for at kritisere Danmark, mener Norges kommunalminister, Erna Solberg fra partiet Høyre. Men samtidig mener hun ikke, at den danske indvandrerpolitik bidrager positivt til integrationen. Udtalelsen kommer som en overraskelse, fordi statsminister Kjell Magne Bondevik i sidste uge sagde, at Norge ikke vil blande sig i hverken svensk eller dansk indenrigspolitik. »Jeg synes, at man i Sverige har skabt et billede af, at alt fungerer godt i Sverige. De bør være lidt forsigtige med at kritisere Danmark, for Sverige har mere end 3.000 registrerede nynazister. Svenskerne bør vogte sig for at kritisere Danmark eller andre lande, for de har store problemer i deres eget land«, sagde Solberg forleden. Udtalelsen ville under normale omstændigheder have udløst en debat og politiske kommentarer, men i Norge strejker journalisterne på de fleste af landets aviser. Solberg kan heller ikke lide den danske indvandrerpolitik. »Jeg tror, at de stramninger, der bliver foretaget i Danmark, blandt andet ved at udsætte den faste opholdstilladelse, forsinker integrationen i samfundet«, siger kommunalministeren. Hun frygter desuden, at den danske indvandrerpolitik kan skabe problemer for nabolandene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her