FBI lytter med i moskeen

Det amerikanske forbundspoliti FBI kan lytte med i moskeen og ved andre gudstjenester. FBI-agenterne har også fået lov til at snuse rundt på internettet og overvåge offentlige og politiske møder, uden at de behøver at fremlægge bevis for, at der foregår noget kriminelt. Alt sammen som led i kampen mod terrorismen. Siden terrorangrebet på USA 11. september har præsident George W. Bushs regering indført gentagne stramninger i håb om at hindre nye terrorangreb. Interneringer Over 1.200 mænd af mellemøstlig afstamning er blevet interneret. Myndighederne må overvåge samtaler mellem tilbageholdte og deres advokater. 5.000 mænd er blevet afhørt, alene fordi de stammer fra Mellemøsten. Borgerrettighedsgrupper har gang på kritiseret regeringen for at knægte amerikanske borgeres frihedsrettigheder. De siger, at regeringen belønner fiasko. Hver gang, der dukker nye beviser frem om, at myndighederne overså væsentligt materiale før 11. september, giver den sig selv nye magtbeføjelser. Regeringen har skruet tiden tilbage til før 1976, da FBI også kunne overvåge politiske og religiøse møder uden at have en dommerkendelse. De talrige skandaler under FBI-direktøren J. Edgar Hoover, hvor eksempelvis den sorte borgerrettighedsleder Martin Luther King, blev overvåget, førte til stramninger i lovgivningen. Liberalt dilemma Den liberale kommentator Nicholas Kristof på avisen New York Times er ikke helt enig med sine ligesindede. Han indrømmer, at en af årsagerne til, at myndighederne ikke kunne gå hårdt til Zacarias Moussaoui - anholdt før 11. september og sandsynligvis den 20. flykaprer - var liberale som han selv. Moussaoui kunne måske være presset til at udlevere oplysninger, som kunne have afsløret planerne om terrorangrebet. Overfølsomme FBI-agenter var bange for at blive beskyldt for racemæssig profilering eller udvælgelse. Ikke desto mindre blev Moussaoui smidt i fængsel - ikke fordi der var beviser for kriminalitet, men fordi han var en ung araber, som opførte sig mistænkeligt og svarede til den gængse opfattelse af en terrorist. Kristof gør også op med myten om, at Moussaoui blev meldt til FBI, fordi han ville lære at flyve, men ikke hvordan man startede og landede. Ifølge gentagne FBI-erklæringer bad han om start- og landingsinstruktioner. Moussaoui blev meldt, fordi han betalte gebyret kontant og stillede mærkelige spørgsmål. Det ville ikke have betydet noget, hvis hans hud var hvid, og han talte flydende engelsk. Men flyinstruktøren var nok en smule racistisk ifølge Kristof og meldte »heldigvis« Moussaoui. Den liberale kommentator fastslår, at der må gives køb, når det gælder balancegangen mellem sikkerhed og frihed, for en gang imellem virker racemæssig udvælgelse i efterforskningen. Kristof skriver, at der en større risiko for, at unge arabiske mænd styrer et kapret fly ind i et atomkraftværk, end at gamle, katolske nonner gør det. Han konkluderer, at det israelske flyselskab El Al har verdens mest effektive sikkerhedssystem, og at dette udelukkende er baseret på racemæssig udvælgelse.