Israels hær tilbage i Betlehem

Lyt til artiklen

Israelske tropper trængte lørdag ind i Bethlehem, oplyser lokale vidner til det britiske nyhedsbureau Reuters. Det er første gang, israelerne er i Bethlehem siden den fem uger lange belejring af militante palæstinensere i Fødselskirken sluttede 10 maj. Soldaterne trængte ind på Vestbredden i jeeps efterfulgt af tanks, pansrede mandskabsvogne og støttet af kamphelikoptere. Skyderier brød ud, oplyste vidnerne til Reuters. Ifølge palæstinensisk politi undersøgte de israelske soldater huse indenfor en radius af 200 meter fra Krybbepladsen, hvorpå Fødselskirken er bygget på Jesu formodede fødested. Den israelske hær ønskede ikke umiddelbart at kommentere oplysningerne. Ubekræftede arrestationer Det israelske dagblad, Ha'aretz', udgave på nettet skriver lørdag aften, at et antal palæstinensere skal være blevet arresteret, iblandt et højtplaceret medlem af den militante Hamas-gruppe. Ha'aretz understreger, at oplysningerne ikke er bekræftet. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP sprængte de israelske soldater hjemmet for et ledende medlem af Islamisk Jihad i luften. Det er ifølge Ritzau uklart om den pågældende leder, Mohammad Shehad, var hjemme, da hans hjem blev angrebet. Tulkarm omringet Lørdag trak den israelske hær sig til gengæld tilbage til udkanten af Vestbred-byen Tulkarm, hvor den har befundet sig to dage. En israelsk soldat blev dræbt og 11 andre personer såret under aktionen. Byen er stadig omringet af israelerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her