Broccoli er endnu sundere

Lyt til artiklen

Dårligt nyt til broccolihadere. Ny forskning viser, at den grønne grøntsag er endnu sundere end hidtil antaget. Et er, at den grønne blomkål er fyldt til bristepunktet med vitaminer og mineraler. Nu viser den sig også at indeholde en substans, der dræber de bakterier, der forårsager mavekræft. Det er franske og amerikanske forskere fra Johns Hopkins universitetet og det franske nationale videnskabelige forskningscenter, der har fundet ud af, at den sammensætning, der giver broccolien dens særlige smag, også er god til at dræbe den såkaldte Helicobacter pylori bakterie, der er årsag til de fleste tilfælde af mavekræft. Nu bliver forskernes næste skridt at forsøge at finde ud af om folk rent faktisk kan kurere sig selv for helicobacter-infektioner ved at spise broccoli. I forvejen har man godt nok antibiotika til den slags, men de midler er både dyre og har bivirkninger. »Hvis kliniske studier i fremtiden viser at madvarer kan afhjælpe eller forebygge sygdomme, som denne bakterie har fremkaldt i folk, kan det få stor betydning for folks helbred i USA og i resten af verden«, siger en af forskerne på Johns Hopkins universitetet, Jed Fahey til Reuters. Han oplyser også, at op til 90 procent af befolkningen i Central- og Sydamerika er inficeret med bakterien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her