Indien kalder tirsdag præsident Musharrafs seneste tale til den pakistanske folk for skuffende og farlig og tilføjer, at den oppisker snarere end dæmper gemytterne mellem nabolandene. Pakistan gennemførte tirsdag den tredje prøveaffyring af et kortrækkende missil, kun få timer efter at Musharraf i sin tale til nationen havde sagt, at Pakistan ikke ønsker krig, men at landet er parat til at svare igen, hvis det bliver angrebet. Straw i Pakistan Tirsdag er den britiske udenrigsminister Jack Straw ankommet til Pakistan. Her vil han forsøge at skabe grobunden for en forhandlet løsning mellem parterne. 'Krigerisk poseren' Den indiske udenrigsminister Jaswant Singh siger som den første officielle indiske kommentar til talen, at Musharraf fremviste 'krigerisk poseren'. »Talen var både skuffende og farlig. Skuffende fordi den blot gentog forsikringer, som ikke er blevet fulgt op (af handling), og farlig fordi den krigeriske poseren kun tjener til at øge spændingerne«, siger Singh tirsdag. Indien: Vi taler ikke om a-våben Singh siger samtidig, at Indien fortsat følger politikken om ikke at være den første til at bringe atomvåben ind i en krig. »Indien har aldrig talt om a-våben. Landets politik er klar og utvetydig: Det er, at Indien ikke er den første til at bruge a-våben«, siger Jaswant Singh. Pakistan har på den anden side ikke villet udelukke brug af a-våben som svar på angreb med konventionelle våben. Tålmodigheden opbrugt Den indiske regering siger, at tålmodigheden med Pakistan er ved at være opbrugt efter angrebet på det indiske parlament i december og et andet angreb på en militærbase i Kashmir for et par uger siden. Indien beskylder Pakistan-støttede militante islamister for at stå bag angrebene.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager