Militær mod asylansøgere

Den britiske flåde og luftvåben skal sættes ind i jagten på falske asylansøgere. Penge i form af udviklingsbistand skal bruges til at lokke flygtningenes hjemlande til at tage dem tilbage. Det fremgår af en fortrolig handlingsplan, som det britiske indenrigsministerium har udarbejdet til premierminister Tony Blair. Hvis planen bliver gennemført, vil det være Labourregeringens hidtil skrappeste indgreb imod asylansøgere. Den vil betyde stramninger, som er på linje med eller endda skrappere end dem, højreorienterede europæiske regeringer arbejder på. Højredrejningen ved de seneste valg i Holland og Frankrig har fået Tony Blair til at reagere. Han har advaret Labours parlamentsmedlemmer om, at de skal holde fast i de emner, der optager vælgerne, og ikke dukke hovedet for vanskelige politiske spørgsmål. Det er også vigtigt for Blair, at partier til venstre for centrum angriber problemer som kriminalitet og immigration for at tage vinden ud af yderliggående højreorienterede partier. Kontrol Tony Blair har overtaget kontrollen med den britiske asylpolitik i et forsøg på at inddrage hele regeringen. Aktionsplanen fra indenrigsministeriet blev forelagt på et møde med Blair i sidste uge. Planen siger, at der »er behov for en fælles aktion på tværs af regeringen, hvis det skal lykkes at opnå en radikal reduktion af antallet af ubegrundede asylansøgere«. Planen foreslår, at der skal gribes ind »på hvert eneste stadium af en ubegrundet asylansøgning - lige fra at klare problemet, hvor det opstår, til hurtig udvisning af afviste asylansøgere«. Derfor er forsvarsministeriet for eksempel blevet spurgt, om det er muligt at bruge britiske krigsskibe i den østlige del af Middelhavet til at opbringe fartøjer, der smugler mennesker til Europa. Forsvarsministeriet er også blevet bedt om at hjælpe til at foretage 'masseudvisninger', formentlig med henblik på at stille fly til rådighed. Luftvåbnet spørges også, om det er muligt at oprette deportationsruter til »lande, hvor det er svært at returnere folk« som Sri Lanka og Somalia. Aktionsplanen foreslår, at Storbritannien og EU yder økonomisk udviklingsbistand til lande som Somalia, Tyrkiet og Sri Lanka til gengæld for, at de tager afviste asylansøgere tilbage. Tyrkiet skal for eksempel sende asylansøgere tilbage til det nordlige Irak og til Afghanistan. Det mener udviklingsminister Clare Short at være imod, fordi det strider imod den internationale bistandslovgivning. Sanktioner Planen foreslår også, at der indføres sanktioner imod de lande, som ikke vil samarbejde. Det kan blandt andet ske ved at nægte visum til regeringsmedlemmer, der vil besøge Storbritannien. Den foreslår også en begrænsning på 12 måneder for den midlertidige opholdstilladelse, som folk fra Somalia og Afghanistan kan få i Storbritannien. Og at der bliver lavet en liste over lande, hvorfra indbyggernes asylansøgninger vil være »angiveligt ubegrundende«, for eksempel Østeuropa. Regeringen skal også bygge centre, hvor afviste asylansøgere samles, mens de venter på deportation. I øjeblikket forsvinder over 100 afviste asylansøgere dagligt for de britiske myndigheder, inden de når at blive sendt ud.