Haarder angriber svenske minstre for flygtningekritik

Lyt til artiklen

Europa- og integrationsminister Bertel Haarder (V) gik søndag aften i svensk tv til angreb på flere svenske ministre, som har kritiseret den danske regerings stramninger over for asylsøgere og indvandrere. Men den svenske integrationsminister, Mona Sahlin, afviste Haarder og fastholdt kritikken, som også deles af Bertel Haarders svenske partikammerater, der kalder den danske minister for 'utroværdig'. Haarder: Sahlin bagtaler Danmark Bertel Haarder angreb især den svenske integrationsminister, Mona Sahlin, for at have bagtalt Danmark i internationale sammenhænge ved at komme med urigtige oplysninger om den danske integrationspolitik. Blandt andet har Mona Sahlin sammen med sin belgiske og franske kollega skrevet et brev, hvori de udtrykker bekymring for EU's integrationspolitik, når Danmark til juli overtager EU's formandskab. »Jeg beklager meget den svenske kritik, for den sker på et forkert grundlag. Socialdemokrater vil blot dæmonisere en borgerlig regering, og Mona Sahlin taler og taler. Det ved vi jo«, sagde Bertel Haarder til debatprogrammet Agenda på SVT 2. Sahlin: Danskere må tåle kritik Mona Sahlin afviste den danske integrationsministers angreb og sagde, at den danske regering må tåle kritik af, hvad hun kaldte 'ekstreme beslutninger' over for fremmede. Hun mener, at det er den danske regerings egen flygtningepolitik, som har give Danmark et dårligt rygte i omverdenen. Ikke svenske ministres kritik af Danmark. Hun mener også, at den danske regerings politik 'dæmoniserer flygtninge'. Svensk søsterparti er skuffet Også Bertel Haarders egen partifælle i Sverige, formanden for søsterpartiet Folkepartiet, Lars Leijonborg, er stærkt kritisk og skuffet over Venstre i Danmark. »Bertel Haarder er utroværdig. Hans integrationspolitik går ikke ud på at integrere folk, som har behov for beskyttelse, men at holde dem ud af Danmark. Det er ikke integration«, sagde Lars Leijonborg. Men den kritik tager Venstre helt roligt, oplyser partiets partisekretær Jens Skipper Rasmussen til Ritzau. »Jeg synes, at man i den svenske diskussion skulle klappe hesten lidt. Vi har i Danmark været udsat for en helt urimelig kritik af udlændingepakken. Det er ærgerligt, at man ikke kan gå i dialog om tingene i stedet for at komme med sådan en forhastet reaktion«, siger Jens Skipper Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her