Spændingen mellem Indien og Pakistan tog til i dag, da de indiske myndigheder udviste Pakistans ambassadør. Det var den indiske udenrigsminister, Jaswant Singh, der meddelte udvisningen. Baggrunden er, at de indiske myndigheder gør Pakistan ansvarlig for, at tre militante muslimer i tirsdags angreb en militærlejr nær Jammu, hvorved 35 mennesker, heraf hovedparten kvinder og børn, blev dræbt. I går udvekslede indiske og pakistanske soldater morterild i den ligeledes omstridte Kashmir-region.
Indien udviser Pakistans ambassadør
Lyt til artiklen