Lufthavnsmyndighederne i den tyrkiske by Istanbul er i alarmberedskab i dag og i morgen efter at have modtaget efterretninger om et muligt terrorangreb. Forlydenderne bekræftes af det amerikanske udenrigsministerium, som tilføjer, at den tyrkiske regering allerede har taget alle nødvendige skridt mod den mulige trussel. En amerikansk embedsmand, der udtalte sig til nyhedsbureauet AFP under løfte om anonymitet, sagde, at truslen var rettet mod Istanbuls lufthavn i dag og i morgen, men at det var uvist, om det er amerikanere, der er mål for den påståede trussel. »Det er en meget konkret trussel om noget i retning af en flykapring i lufthavnen i Istanbul«, sagde kilden. En anden amerikansk kilde sagde, at der eksisterer en trussel mod civil luftfart i Tyrkiet indtil 22. maj.
Frygt for terrorangreb mod Istanbuls lufthavn
Lyt til artiklen