USA har ingen terrorbeviser mod Cuba

Lyt til artiklen

Da USA i sidste uge anklagede Cuba for at udvikle biologiske våben, manglede der ét element i fremlæggelsen: beviserne. De amerikanske embedsmænd sagde, at de var sikre på, at deres oplysninger var korrekte, men at de ikke kunne fremlægge beviser, fordi det kunne afsløre deres kilder. Påstanden blev mødt med skepsis fra mange Cubaeksperter. Castro: Grove løgne En række kritikere siger, at der ligger politiske motiver bag anklagerne, og at den amerikanske regerings Cubapolitik domineres af eksilcubanske strammere, der til stadighed kæmper imod en dialog med landet og på alle måder ønsker at miskreditere Cubas kommunistiske ledelse. Cubas præsident, Fidel Castro, betegnede fredag de amerikanske anklager som »grove løgne«. Fremlæg beviserne »Hvem vil tro på den nedrige sladder om, at vi udvikler programmer for biologisk krigsførelse på Cuba?«, spurgte han i en tale, der blev vist på det statslige tv. »Vi må bede om at se beviser, de må vise et eller andet, der beviser deres påstande. De har ikke beviser og kan heller ikke have dem, fordi de ikke eksisterer. Der er ikke en brøkdel af sandhed i dét, de siger«, sagde Fidel Castro. 'Det rene vrøvl' Ifølge Wayne Smith, der er ansat ved Center for International Policy i Washington, er påstanden uholdbar: »Det er det rene vrøvl. Der er ingen beviser for, at Cuba fremstiller nogen former for biologiske våben overhovedet«. »Vi opfatter udsagnet som et udtryk for, at eksilcubanerne har klaget over, at regeringen ikke tog deres påstande om cubansk terrorisme alvorligt nok. Midtvejsvalget nærmer sig, så nu har regeringen givet efter«, siger Wayne Smith. Oversættelse: Nina Skyum-Nielsen .

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her