Syv personer er blevet lettere såret, da formodede militante palæstinensere smed en håndgranat nær en bank i byen Be'er Sheva i det sydlige Israel, rapporterer avisen Ha'aretz' internetudgave. En af angriberne er blevet anholdt, mens den anden eftersøges i området. Militant fik bank »To terrorister smed en granat eller frembragte en eksplosion«, siger den lokale politichef. Et øjenvidne siger til israelsk radio, at han og flere andre hørte eksplosion og skyndte sig hen til området, hvor de fik fat i den ene af de to angrebsmænd, som de israelske mænd 'straks begyndte at give bank'. Fire er blevet lettere såret, mens tre er under behandling for chok.
Syv lettere såret ved eksplosion i det sydlige Israel
Lyt til artiklen