Livsvarigt fængsel til FBI-spion

Lyt til artiklen

Den tidligere FBI-agent Robert Hanssen blev fredag idømt livsvarigt fængsel for spionage ved retten i Alexandria, Virginia for gennem 20 år at have solgt hemmeligheder til Sovjetunionen og derefter Rusland. Hanssen erkendt sig i sommer skyldig i 15 af 21 anklagepunkter om spionage for Sovjetunionen og siden russerne. Anholdt på fersk gerning Hanssen, katolsk familiefar til seks, anses for at en af de mest skadevoldende spioner i amerikansk historie. Han er en af de mest effektive spioner, der er afsløret i nyere tid, og han afslørede aldrig sin sande identitet for de russiske kontakter. Men med hjælp en russisk afhopper kom de amerikanske myndigheder på sporet af Hanssen, som havde arbejdet i et kvart århundrede for det amerikanske forbundspoliti. Han blev anholdt i februar sidste år, netop som han havde leveret en kuvert med fortrolige sagsakter til sine russiske kontakter i et parkanlæg nær hjemmet i en Virginia-forstad. Tvivl om samarbejdsvilje Anklagemyndigheden har i forståelse med Hanssens forsvarere anmodet om fængsel på livstid - trods nogen uenighed i regeringen om Hanssens samarbejdsvilje i sagen. En samarbejdsvilje, som har været forudsætningen for, at anklagemyndigheden undlod at gå efter dødsstraf til Hanssen. To amerikanske agenter menes at være blevet henrettet som følge af Hanssens spionage. Solgte hemmeligheder for 11,5 mio. kr Men 58-årige Hanssen er gået med til præcist at oplyse de amerikanske myndigheder om, både hvad Sovjetunionen har fået af oplysninger under den kolde krig, og hvilke hemmeligheder Hanssen siden hen har ladet tilflyde russerne. Hanssens fortjeneste på spionagen er opgjort til 1,4 mio. dollar (ca. 11,5 mi. kr.) i kontanter og diamanter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her