Joo Varela græd hæmningsløst, mens hollænderne endnu våndede sig efter mordet på Pim Fortuyn. »Han var som en fader for mig«, sagde den unge efterfølger fra det indvandrerkritiske parti under en kort tv-optræden. »Han var en stor kilde til inspiration, og han kunne have gjort en forskel for Holland«. Kan komme i regeringen Endnu en bemærkelsesværdig begivenhed i det usædvanlige drama, der har rystet det ellers trygge og velstående land, da den karismatiske og kontroversielle højrepopulist Pim Fortuyn mandag blev dræbt af en enkelt bevæbnet mand kun få dage før parlamentsvalget. For den fungerende leder af Lijst Pim Fortuyn (LPF) - som sandsynligvis vil vinde mange stemmer ved valget på onsdag - er en sort indvandrer. Og han kan - hvis sympatistemmer og koalitionsdannelse tillader det - blive medlem af den kommende regering. Kø foran kirken Varela og hans partifæller holdt torsdag en lav profil, mens tusinder af fortvivlede borgere, blandt andet enkeltvise mørke ansigter, stillede sig i kø ind til kirken i Rotterdam for at vise Fortuyn den sidste ære foran hans åbne, hvide kiste omgivet af blomsterbuketter. »Der er ingen politiske aktiviteter«, sagde Rene Warmerdam, tidligere talsmand for den forhenværende universitetslærer kendt som professor Pim eller Rottweileren fra Amsterdam. »Folk er personligt berørt af sorgen«. Fortuyns navn på stemmesedlerne Fortuyns navn vil fortsat figurere på stemmesedlerne, og mange sørgende hollændere siger, at de vil stemme på hans parti, selvom hans navn måske er det eneste, de kender. »Jeg vil stadigvæk stemme på Pim, selv om det kun er på grund af chokket«, sagde en hollandsk vælger, Rashid de Haas. »Der er meget galt med politik. Han gav den et menneskeligt ansigt og en stemme til alle dele af samfundet«. Oversættelse: Dorte Langberg
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























