Officielt var meldingen »alle muligheder står stadig åbne«. Men Israels forsvarsminister lod fredag forstå, at den forestående israelske militæraktion i Gaza er udskudt på ubestemt tid. Muligvis aflyst. Reservister fortsatte dog stadig med at strømme til opsamlingsstederne, og antallet af israelske tropper rundt om Gazastriben blev fredag ved med at svulme op. Rasende Ben-Eliezer Fredag eftermiddag indkaldte forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer den israelske militære ledelse til møde om aktionen i Gaza, der skulle være svar på det selvmordsangreb i en israelsk spilleklub tirsdag, som angiveligt blev udført af Hamasbevægelsen. Forsvarsminister Ben-Eliezer var rasende på de ministerkolleger, der havde udtalt sig. Beskylder officerer for at være sladretasker Ministerpræsident Ariel Sharon beskyldte højtstående officerer for at være sladretasker. Alt for mange oplysninger om militæraktionen i Gaza, der skulle have været holdt hemmelig, var blevet blæst ud i de israelske medier fredag, mente begge. Skepsis blandt officerer Både aviser og radio citerede højtstående officerer for at være skeptiske med hensyn til, hvad en sådan aktion skulle kunne bringe af godt i forhold til de tragedier, den kunne medføre. Altsammen ting, der gav Hamas- og Islamisk Jihad-aktivister, der skulle have været en del af operationens mål, mulighed for at gå under jorden og andre væbnede palæstinensiske grupper mulighed for at forberede sig på de israelske soldaters komme ved at placere fjernstyrede sprængladninger over hele Gazastriben. Kirke-krise løst Både USA og Egypten har også forsøgt at lægge diplomatisk pres på Israel med indtrængende opfordringer til ikke at indlede en ny militæraktion. Egypten, Jordan og Saudi-Arabien er til gengæld enedes om at forsøge at lægge pres på Hamasbevægelsen om at standse selvmordsangrebene i Israel. Men også løsningen af den lange krise omkring Fødselskirkekomplekset i Betlehem har uden tvivl medvirket til Ben-Eliezers beslutning om at udskyde Gaza-aktionen. Mulighed for at dæmpe tingene »Det åbner muligheden for at dæmpe tingene ned«, sagde en højtstående sikkerhedskilde fredag. De israelske kampvogne rullede fredag eftermiddag ud af Betlehem, som dermed blev den sidste by på Vestbredden, der oplevede afslutningen af den israelske belejring. 13 eftersøgte fløjet til Cypern De israelske soldater rykkede ud, efter at det var lykkedes at løse krisen omkring de sidste 123 mennesker, der i 38 dage har nægtet at forlade i Fødselskirkekomplekset. Klokken syv fredag morgen kom de første 13 palæstinensere ud af Fødselskirken. De 13, der alle menes at have deltaget i angreb på israelske civile med dødsofre, har været problemets kerne. Natten til fredag accepterede Cypern at modtage dem og give dem midlertidigt ophold, indtil EU på mandag forventes at have klarhed over, hvilke lande, der er villige til at tage imod dem. Aftalen mellem Israel, det palæstinensiske selvstyre og USA indebærer, at de 13 ikke vender tilbage til Mellemøsten i mindst tre år. En dansker i kirken Herefter blev yderligere 26 palæstinensere ført til en anden bus. De skulle ifølge aftalen videre til Gaza, hvor de få timer senere fik en heltemodtagelse. De øvrige 84 blev i dagens løb løsladt til deres hjem i Betlehem. De sidste, der forlod Fødselskirken, var en gruppe europæiske og amerikanske fredsaktivister, der mod deres vilje blev bragt ud af israelske politifolk, og de vil sandsynligvis blive udvist af Israel. I gruppen er mindst én dansker. Våben og sprængladninger i kirken Israelske soldater, der afsøgte kirken på præsternes opfordring, fandt store mængder våben og 40 sprængladninger i Fødselskirken, men det lykkedes kun at afmontere de 25 af frygt for at forvolde skader. Journalister, der besøgte kirken, bemærkede lugten af rådden mad og snavs, men så herudover ingen nævneværdige skader. Græsk-ortodokse præster nævnte, at de europæiske fredsvagter havde desekreret kirken ved at ryge i den.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























