Det spanske politi har anholdt fire formodede medlemmer af den baskiske separatistbevægelse ETA. Det skete tirsdag under en operation, som satte den illegale gruppe under yderligere pres, skriver Reuters. Arrestationerne skete i den baskiske by Lekeitio og i Bilbao, som er den største baskiske by. Politiet ventes at foretage yderligere arrestationer. ETA har dræbt mere end 800 mennesker sidste 1968 i bevægelsens kamp for selvstændighed. I de seneste uger har der været mindst tre bilbomber med kvæstelser til følge, ingen er omkommet. ETA, som af USA og EU regnes som en terrororganisation, har taget ansvaret for 39 drab siden januar 2000, da ETA genoptrappede volden efter halvandet års våbenhvile.
Spansk politi har arresteret fire ETA-medlemmer
Lyt til artiklen